Årets julemarked

Den søde juletid er i høj grad også traditionernes tid. Således er det også med det klassiske Julemarked i Sdr. Omme, som naturligvis også finder sted igen i år. Det sker søndag den 1. december fra kl. 10.00, hvor markedet slår dørene op.

Det er atter en gang Sdr. Omme Multicenter, der lægger rammer til markedet, der byder på masser af spændende og indbydende julevarer fra mange forskellige kræmmere. Den altid populære tombola er naturligvis også klar igen i år, og der er mange flotte præmier på spil, bl.a. et gavekort til byens butikker.

Indbyggerne i Sdr. Omme skal naturligvis heller ikke snydes for det traditionelle juleoptog med Vardegarden i spidsen. Optoget starter kl. 13.00 fra Skovvej.

Børnene kan igen i år tegne en flot tegning og aflevere den på Julemarkedet, hvor der vil blive trukket lod om 4 gaver blandt alle tegninget med navn og adresse på. Alt imens kan de voksne fornøje sig med hygge, kaffe og æbleskiver, som kan købes på markedet. Sidst på dagen er der naturligvis også godteposer til børnene.

Sdr. Omme Borger & Erhverv glæder sig til endnu er julemarked, og alle skal være så hjerteligt velkommen.