De unges Jydefest

Af Thomas Rimmer Larsen

De sidste to år har festen foregået i Multisalen, hvor det er muligt at skabe en meget federe stemning og dermed en bedre fest. Samtidig hyrede vi et navn, der var på vej op, første år var det Jesu Brødre, andet år gav Pattesutter den gas på scenen. Og vi må bare konstatere, at det har været en succes begge år. De unge har haft en fantastisk god aften begge år, hvor der blev danset og hoppet stort set hele tiden.

Derfor gentager vi formatet i år og hyrer også det samme diskotek, der har gjort en forskel og skabt festen, nemlig det lokale diskotek Blue-Dance. Som prikken over i’et har vi fundet 3 lokale gutter, der allerede har udgivet deres eget musik, som bliver aflyttet flittigt på diverse streaming-tjenester. Navnet er De Oversete Disciple. De håber på det store gennembrud, og vi tror på dem og vil gerne give dem muligheden for at optræde for et større publikum.

Festen starter fredag kl. 21.00 i multisalen i Sdr. Omme Multicenter. Entre kun 50 kroner.