Det er tid til Kromarked

Sommeren er på vej, og det betyder at det nu også er ved at være tid for Sdr. Ommes traditionelle Kromarked.

Denne sæsons Kromarked skydes igang allerede nu på lørdag den 18. maj, hvor man fra kl. 10-14 kan komme og gøre en god handel hos kræmmerne ved Sdr. Omme Kro. Vanen tro vil der også være mulighed for at få sig en pølse og lidt at drikke i gårdhaven bag kroen.

Husk, at Kromarkedet vil være åbent hver lørdag hele sommeren igennem, helt frem til den 17. august.

Har du noget, du gerne vil sælge? Så skal du bare møde op – standpladserne er gratis og fordeles efter først-til-mølle-princippet. Pladsen er åben for opstilling fra kl. 07 lørdag morgen.

Vel mødt til Kromarked i Sdr. Omme i 2019.