De Glade Jyders Fest

Jacob Soelberg

De Glade Jyders Fest

Formand: Christen Thaysen
Holdgårdsvej 24
7260 Sønder Omme
Telefon: 22998771
E-mail: vejlevej13@gmail.com
Web: Besøg Jydefesten på Facebook

Beskrivelse

I 1973 besluttede Håndværker- & Borgerforeningen, Handelsforeningen og Idrætsforeningen, at der skulle være en byfest i Sdr. Omme. Siden da har den været afholdt hvert år i Kr. Himmelfartsferien – uden undtagelser. Bag arrangementet står i dag to foreninger, da Håndværker- & Borgerforeningen er fusioneret med Handelsforening til Sdr. Omme Borger- & Erhvervsforening, der sammen med Sdr. Omme Idrætsforening deler det økonomiske overskud mellem sig. Det er også de to foreninger, der i samarbejde skal udpege den komite, der skal arrangere den kommende fest.

Jydefesten er fyldt med traditioner. Alt fra marchen torsdag formiddag til kagemanden søndag eftermiddag og de mange fester i både Sdr. Omme Idrætscenter og det populære Jydetelt har gennem årene været med til at gøre Jydefesten til en højt elsket event. Således er det både folk i og omkring Sdr. Omme, der river 5 dage ud af kalenderen, når startskuddet går onsdag før Kr. Himmelfartsdag.

Jydefesten tiltrækker alle aldersgrupper – fra et stort geografisk område. For både børn og voksne er Jydefesten én stor legeplads med både tivoli, halbal, live-musik, optog, march, motionsløb, fodboldkampe, kræmmermarked og meget mere. Alt bliver afviklet i en god atmosfære. Derfor ser man også tit, at Jydefesten er det sted, hvor tidligere Sdr. Omme-folk vender snuden hjem for at hilse på.

Der er med årene blevet tradition for, at det er lokale orkestre, som leverer musikken i Jydeteltet. Det skaber en ekstraordinær stemning, når publikum kender musikerne på scenen. Dog kan der ikke rokkes ved, at Tørfisk skal have en plads i programmet torsdag eftermiddag. Sådan har det været i mange år, og med den stemning de fire vestjyder skaber på scenen, vil det nok blive sådan nogle år endnu.

Programmet for den kommende Jydefest bliver som regel udgivet cirka 1 måned før Jydefesten og vil kunne ses her på www.sdr-omme.dk.

Besøg i øvrigt Sdr. Omme Løbet, som har dets egen hjemmeside. Klik her

Jydekomiteen består af:

Christen Thaysen (formand + praktisk)
Dennis Ø. Lauridsen (praktisk)
Allan Kjeldsen (Jydeteltet + praktisk)
Allan Rasmussen (praktisk)
Christian Christiansen (praktisk)
Peter Mortensen (praktisk)

Materiale:

Seneste nyt fra De Glade Jyders Fest