Frivillighedsfest

Frivillighedsfest
for alle glade, frivillige og hjælpende jyder

Jydefesten 2018 blev en stor succes, og det var ikke mindst takket være de mange frivillige, der hjalp til før, under og efter festen. Jydekomiteen vil derfor gerne invitere dig + en partner/ven med til frivillighedsfesten lørdag den 3. november 2018 fra 18.00 til 01.00 i Sdr. Omme Multicenter (Multisalen).

Maden kommer fra Sdr. Omme Multicenter og er en buffet med blandt andet braiseret kalvespidsbryst, fyldt svinemørbrad, bagte rodfrugter og små ovnbagte kartofler. Drikkevarer kan købes til særdeles fordelagtige priser. Musikken står KonKurs for – og de heldige, der oplevede dem på markedet, kan bekræfte, at der er noget godt i vente.

Prisen for hele herligheden er kun 100 kroner pr. person for både dig og din partner/ven. Tilmelding til festen sker ved at indbetale 100 kroner per person på MobilePay 87173. Tilmeldingsfrist: senest søndag den 21/10-2018.

Vi håber, at rigtig mange har lyst til at deltage i festen, så vi kan sige tak for den enorme hjælpsomhed og venlighed, vi oplevede tilbage i maj måned.

Med festlig og taknemmelig hilsen

Jydekomiteen

Invitationen gælder alle bestyrelsesmedlemmer i SOIF, Borger og Erhverv, Spejderne, Sportens Venner, Aktive Kvinder, medarbejdere i SOIC samt selvfølgelig de mange frivillige, der gav en hånd med.