Maria og Bea til Jydefest

Når De Glade Jyders Fest (alias Jydefesten) løber af stablen i Sdr. Omme i Kr. Himmelfarts-ferien, så bliver det med ganske prominente navne på plakaten.

Jydekomitéen, der planlægger årets fest, har tidligere meldt ud, at Stig Rossen gæster Jydefesten sammen med Vennerne – fra de tidligere Bamses Venner. Men der er også musik på plakaten til den lidt yngre del af publikum.

I år vil Jydefesten nemlig få besøg af duoen Maria og Bea, som netop nu er høj-aktuelle i TV2-programmet X-Factor. De unge piger kommer og optræder fredag i Jydefesten til de unges helt egen fest.

Hold øje med programmet for Jydefesten for mere info.