Ny bestyrelse i Borger & Erhverv

Onsdag aften var der indkaldt til ekstraordinær generalforsamling i Sdr. Omme Borger & Erhverv. Dagsordenen var ganske enkel: Der skulle findes nye bestyrelsesmedlemmer til foreningen – noget, som desværre ikke havde vist sig muligt på den ordinære generalforsamling i marts måned.

Fremmødet var stadig beskedent, omend en anelse større end i marts. Men heldigvis var der blandt de fremmødte nogle friske ildsjæle, der var klar til at påtage sig opgaven med bestyrelsesarbejdet i Sdr. Omme Borger & Erhverv.

Ved generalforsamlingens afslutning kunne den afgående formand Søren Nielsen glædeligt konstatere, at der var en ny bestyrelse på plads. Bestyrelsen består fremover af Kristina Nørgaard Danielsen, Dennis Henriksen, Britt Elsborg Jensen, Torben Hansen, Kenneth Thomsen, Rakel Kristensen og Søren Madsen.