Forårsrengøring i Holdgårdsanlægget

Af Thomas Rimmer Larsen

Vi var 8 voksne og en flok børn, der mødte op i Anlægget lørdag morgen og gik i gang med den traditionelle forårsrengøring, hvor vi fejer og river blade, gør borde og bænke rene i hele Anlægget samt udfører diverse reparationer.

I år havde vi så også en ekstra opgave – nemlig at rengøre grillhytten, så den kan blive malet. Hytten trænger nemlig til at blive malet, og vi var så heldige sidste år at få penge til at få malet hytte af Billund Kommunes borger og ide-kasse. Men hytten var meget beskidt – så aftalen med Møbjerg Malerfirma, der skal male hytten, var, at vi skulle gøre den ren i weekenden, og så maler de hytten i den kommende tid. Rengøringen var et stort arbejde, og det lod sig kun gøre, fordi TM Algebehandling ved Torsten Møbjerg venligt lod os låne en trailer med 2000 liter vand, en benzindrevet pumpe og en sprøjtepistol.

Klokken 13.00 var vi færdige med rengøringen, reparationerne, fejning af stierne og rengøring af borde og bænke, men vi mangler stadig et par timers arbejde med at rive blade og grene op ud mod Grindstedvej, så vi er en håndfuld, der mødes igen på lørdag kl. 9.00 og gør arbejdet færdig. Tak til alle der mødte op og gjorde så stort et arbejde.