Sdr. Omme Billardklub slår nu dørene op og inviterer byens borgere til en hyggelig grill-aften. Det sker onsdag den 30. maj, som beskrevet i Arrangementskalenderen.
Vejrudsigten lover fortsat sol, varme og sommervejr over Sdr. Omme, og det må siges at det bliver udnyttet til fulde denne aften. Sdr. Omme Billardklub tænder op i grillen, hvorfra der sælges pølser med brød (så længe lager haves), og der bliver naturligvis også mulighed for at slukke tørsten med en øl eller sodavand.
Arrangementet er åbent for alle, og altså ikke kun medlemmer. Sdr. Omme Billardklub glæder sig til at vise byens borgere, hvad de går og har det sjovt med i klubben, og håber naturligvis på at så mange som muligt vil benytte lejligheden til at kigge forbi klubhuset ved indgangen til stadion.