Velkommen til Sdr. Ommes nye hjemmeside

Hjerteligt velkommen til! Du sidder netop nu og kigger på den helt nye hjemmeside for Sdr. Omme by. Siden er tænkt som et sted, hvor de lokale borgere kan søge information om virksomheder og foreninger samt andre nyttige ting. Men samtidig er denne hjemmeside også et sted, hvor vi meget gerne vil vise omverdenen og potentielle tilflyttere alle de gode ting, som vi har at byde på i Sdr. Omme.

Denne hjemmeside administreres af Sdr. Omme Borger & Erhverv og er designet af bureauet Webko med midler, der er bevilget af Landdistrikspuljen. Den daglige drift varetages af Sdr. Omme Borger & Erhverv og er udelukkende baseret på frivilligt arbejde. Sidder du som ejer af en butik eller virksomhed i Sdr. Omme eller er du repræsentant for en forening, så har vi brug for DIN hjælp. For denne hjemmeside er også JERES talerør. Har I noget information, som I ønsker at videregive til omverdenen, så er dette stedet for jer. En forening kan f.eks. få annonceret møder, programmer, arrangementer eller træningstider. En butik kan f.eks. få annonceret kontaktinformation, åbningstider, tekst og billeder fra og om butikken, og endelig kan lokale virksomheder profilere sig med tekst og billeder.

Tøv endelig ikke med at bruge os, så hjælper vi hinanden og hele Sdr. Omme. Kontakt os meget gerne for yderligere information om hvordan I kommer med på hjemmesiden og hvad vi kan finde ud af sammen.