Naturrum er nu officielt indviet

Lørdag den 11. maj havde bestyrelsen bag Naturrum Sdr. Omme inviteret til indvielsesfest på Skovvej. Endelig stod det nye, flotte byggeri færdigt, klar til at blive brugt af byens spejdere, børnehave, skole, dagplejere og alle andre, der måtte været interesseret heri. For som det blev pointeret i nogle af de mange taler ved arrangementet, er Naturrum hele byens rum, og alle er velkomne.

Skønt vejret var køligt, skinnede solen ned over de mange fremmødte, som kunne lytte til en række gode taler og samtidig få lidt traditionel spejder-bålmad.