Stem på Naturrum til Home-Prisen

Byggeriet til Naturrum Sdr. Omme er godt igang! Det nye Naturrum bliver en base for natur – og friluftsaktiviteter, og vil være et nyt samlingssted i Sdr. Omme. Stedet skal inspirere børn og unge til friluftsaktiviteter. I en tid med øget digitalisering, er friluftsoplevelser vigtigere end nogensinde.

Naturrummet rejser sig pt på det sted, hvor den gamle og nedslidte spejderhytte stod, men den nye bygning bliver meget mere end en almindelige spejderhytte. Det bliver en bemærkelsesværdig oval bygning, med klatrevægge på facader, bevægelsestrappe til det grønne tilgængelige tag, udendørs scene, bålplads, kanohus osv.

Naturrummet må bruges af alle. Brugerne bliver spejdere, friluftsturister, foreninger, dagplejebørn, børnehaver, skoler / SFO, virksomheder v. friluftsarrangementer osv. Naturrummet er en vigtig brik i målet om at styrke Sdr. Ommes identitet og udvikling. Naturrummet styrker Sdr. Omme-egnen som et godt sted at bo.

Naturrummet er et projekt der rejses af lokale frivillige ildsjæle, igennem mange år har lokale borgere og DDS Sdr. Omme Spejderne, arbejdet på at samle penge til byggeriet. VMed støtte fra Home, står naturrummet klar til brug i 2019, så det er bare med at komme ind og afgive din stemme på Naturrum Sdr. Omme.

Du kan afgive din vigtige stemme ved at klikke lige her!